Sylvain Prudhomme: På vejene
Bøger > Boganmeldelser
305 sider - 280 kr
Kontakt Holgers Forlag på tlf. 20122715 eller mikael@holgersforlag.dk
Fantastisk at vi nu får lejlighed til at læse Sylvain Prudhomme på dansk og ovenikøbet med en af hans bedste romaner. Det kan vi takke Holgers Forlag og oversætteren Mikael Arnbjerg for. Bogen udkom i Frankrig i 2019 under titlen Par les routes, så det er rimelig flot at kunne udsende den nu i en fortrinlig oversættelse.
Sacha er forfatter, men trives ikke mere i Paris, så for at få ro til at skrive flytter han til en mindre by i Sydfrankrig. Her møder han pludselig en ven, som han faktisk næsten flygtede fra for 20 år siden. De var i lang tid fælles om at tage på ture på stop og opsøge eventyr på den måde, men det blev altså for meget for Sacha på et tidspunkt.
De mødes så igen, og Sacha fortæller om de seks-syv år, der er gået siden de atter mødtes. Sacha fortæller ikke, hvad vennen hedder, men kalder ham "blafferen". Der er den, der går, og den, der bliver. Den, der er tilbage, er Sacha, en forfatter, der vil tømme et liv i begyndelsen af sin anden halvdel af livet. Han tager to tasker som sin eneste bagage og slår sig ned i byen V. med et ønske om en ren tavle af koncentration og af ro. Han har besluttet sig for "at lade tiden stå stille. At bremse dens gang så meget som muligt." (p. 56) Han vil forsøge at skabe en evigt nutid.
Blafferen har ikke forandret sig meget. Han er stadig mystisk, irriterende, indtagende, nysgerrig, skuffende, men frem for alt utrolig åben og pågående over for andre mennesker. Selv om han nu har kone, Marie og en søn Agustìn, tager han ofte på ture rundt i Frankrig. Han blaffer i starten kun via motorvejene, men senere kommer han rundt i provinsbyerne, hvor han søger landsbyer med særegne navne. Denne del er faktisk meget interessant at følge for at udvide sit kendskab til Frankrig. Blafferen mener, at man skal opleve før man kan skrive, men hans flagren omkring er også et forsøg på at ophæve tidens forløb. Han skaber en ny nutid hver gang han sætter sig i en ny bil.
Historien tager dog fart, da Sacha og Marie begynder at være meget sammen, Sacha tager sig også af Agustìn, og der opbygges et godt forhold mellem de to. Blafferens ture bliver længere og længere, hvor længe kan et ægteskab holde til det? Det får vi svar på i løbet af skildringen. Marie er på en måde den person, der står mellem de to venner. Hun er dybt forelsket i blafferen, men savner en nærhed, som hans ture ikke kan give hende. Hvad skal man vælge: frihed eller nærvær?
Prudhomme har en stil med stor enkelhed og uden unødvendige dikkedarer til at fortælle enkle historier om almindelige mennesker. Der sniger sig dog poetiske passager og naturbeskrivelser ind, der giver historierne mere fylde. Undertiden afspejler naturskildringerne en persons sindsstemning. Han tilbyder os en lysende roman, både let og meget dyb, lidt melankolsk, som taler til os om tid, der ubønhørligt går, om åbenhed over for andre, om gæstfrihed og stiller os spørgsmålet om, hvordan vi kan kombinere lykke og frihed . En særegen road-movie bog, der også indeholder temaer omkring venskab, parforhold, børns forhold i det moderne samfund.
Men det er også en bog der rummer et Frankrig, som man måske ikke så ofte ser og hører om. Velskrevet og fint komponeret. Han giver os sublime sider, en fabelagtig fresko af motorvejenes Frankrig med et rigt, poetisk sprog. Et sprog, der vækker alle de dagdrømme og spørgsmål, der griber os, når vi rejser og ser landskabet rulle forbi.
En bog der bør læses, ikke kun én men mange gange.
Jens Peder Weibrecht
Callas, 5. april 2022