Abdellah Taïa: Det langsomme liv
Bøger > Boganmeldelser
Udkommer 30. oktober 2019
Oversat af Simon Hartling
182 sider
Vejl. udsalgspris: 218,- kr
Forlaget Arvids
http://www.forlagetarvids.dk/
Det langsomme liv er Abdellah Taïas tiende roman og den femte, der er blevet oversat til dansk, og det er i sig selv en bedrift. Han har boet i Paris siden 1999 og har taget en doktorgrad på Sorbonne. Hans romaner har ofte de samme temaer omkring homoseksualitet, exil og rodløshed, men hans større modenhed siden de første romaner kan tydeligt mærkes i hans seneste roman. Han skriver selvfølgelig videre på de selvbiografiske emner, men formår også at få løftet det ud af det personlige til det generelle og almene.
Hovedpersonen i romanen er den fyrreårige Mounier, der er født i et fattigt kvarter i Marokko. Han har de sidste 20 år boet i Paris og har nu en stor lejlighed i Marais-kvarteret. Alt starter godt med naboerne, specielt den 80-årige madame Marty, men alt går efterhånden galt. Mounier generes af larmen fra naboerne, provokerer dem med trusler om død, og det ender med, at madame Marty ringer efter politiet. De kommer og afhører Mounier. Efterfølgende bliver han indkaldt til flere forhør. Er han terrorist eller ej?
Situationen for arabere i Paris og i Frankrig i det hele taget er blevet meget sværere efter 2015, hvor pariserne oplevede de første terrorangreb, og Mounier føler sig pludselig som en fremmed der mødes med mistro. Han er ikke mere den velintegrerede indvandrer,men den lille marokkaner, der er potentiel terrorist. Hans identitet trues også af en indre stemme: "Der var ikke længere noget, der betød noget. Hverken min fremtid i Frankrig eller min fremtid i Marokko. Og endnu mindre fremtiden som den afmægtige og tilpassede voksner, jeg var blevet, efter jeg havde valgt at emigrere."
Dette tema føres videre gennem hele bogen, men forstærkes, da Mounier har svært ved at skelne mellem drøm og virkelighed. Drømme der ofte er mareridt. Vi følger en historie, hvor vi ikke kan være sikre på om Mounier fantaserer eller fortæller sandheden. Et eksempel er politikommisæren Antoine der forhører Mounier. Mounier mener at kunne genkende ham som en fyr som han har haft et kærlighedsforhold til. Dette forhold viser i øvrigt tilbage til en oplevelse i Marokko.
Mounier søger efter kærlighed, men det bliver oftest kun på det fysiske plan og han kan ikke skabe noget vedvarende. Er det på grund af ham selv og hans mange masker eller er det de andres skyld? Han oplever også, at han må være hård på overfladen, så meget at det kan være svært at vise følelser overfor andre. Hans forhold til madame Marty er præget af had/kærlighed og er det, der giver fortællingen bredde. Madame Marty gemmer som Mounier også på en historie om udstødthed og skam. En af Mouniers kusiner biver også en vigtig brik i disse spil.
En meget dyster roman, men alligevel med to slutninger, hvor man så kan vælge, hvad man tror på. Overraskende måde at overlade det til læseren. Den er generelt spændende, velkomponeret og med et levende sprog og mange kulturelle lag, der er fint gengivet i Simon Hartlings oversættelse.
Den hidtil bedste roman fra Abdellah Taïa, der i øvrigt gæster København i november måned.
Jens Peder Weibrecht
Hals, 30/10-19