Jean De La Ville De Mirmont: Søndag og andre fortællinger
Bøger > Boganmeldelser
Jean de la Ville de Mirmont: Søndag og andre fortællinger
På dansk ved Anna Højgaard Andersen og Hardy Andersen
Fås både som Papirbog Kr 164,95 og e-Bog ( Kr 99).
Køb hos saxo.com
chataigne.dk
Det tjener Anna og Hardy Andersen til stor ære, at de har fundet en endnu ret ukendt forfatter frem og oversat ham til dansk. Der er næppe mange der har hørt om Jean de la Ville de Mirmont, men nu har vi chancen for at læse ham på dansk.
Jean de La Ville de Mirmont omkom under første verdenskrig den 28. november 1914 i en skyttegrav ved Chemin des Dames. Han blev 28 år. Han havde på det tidspunkt skrevet romanen, Les dimanches de Jean Dézert, nogle noveller og en række digte.
I det foreliggende materiale får vi hans roman og tre noveller, der tegner et billede af en forfatter, der vil skildre nogle betydningsløse personers dagligdag, der er præget af tilfældigheder og møde med tilfældige mennesker, der kan komme til at betyde alt for dem.
Søndag indledes med en karakteristik af hovedpersonen: "Lad os kalde den unge mand Jean Dézert. De ville ikke få øje på ham i mængden, medmindre De i forbifarten stødte ind i ham, så farveløst er han klædt. Hans skjorteflip er for stor og slipset tilfældigt valgt. Hans bukseben såvel som ærmerne i hans jakker har foldemærker ved knæ og albuer. Hans fødder finder sig godt tilpas i et par udtrådte sko." Det er vel ikke ligefrem en rosende omtale, og der er ikke meget helt over Dézert. Han sparer op hele ugen på sit kontor i ministeriet til det bliver søndag, for så har han sin frihed. Ofte strejfer han rundt i Paris på må og få, andre gange har han en plan for, hvad han vil gøre.
"Hvis Jean Dézert var en marionetdukke, ville jeg sige at han manglede flere snore, for i virkeligheden ser det ud, som om skæbnens herre altid trækker i den samme." lyder det senere fra fortælleren. Dézert har også et lille kærlighedseventyr, og det er mildest talt skildret med megen humor. Pigen hedder Elvire, og hun gør hvad der passer hende.De bliver forlovede, men lykken ender brataf en ganske morsom grund.
Der er mange små scener, der viser en mand der ikke interesserer sig for ret meget, han er uden fortid og fremtid: "Jeg har indtil nu forstået livet dårlig, sagde han alligevel til sig selv." Dézert skildres som en person, der forsøger at overleve via sine søndage, men han er også god til at resignere. Da Elvire forlader ham, opregner han tre måder at tackle det på: "Den første består i at kaste sig ud i fornøjelser, sagt på en anden måde at more sig. Den anden beror på alkohol. Den tredje - og der mangler ikke fortilfælde - det er døden. Den sidste udvej er den sikreste og den billigste. Men måske er det trods alt mere passende at have udtømt de to andre, inden man tager sin tilflugt hertil." Dézert bruger fornuften i en ellers absurd verden, der viser sig i hans formålsløse tilværelse.
Det er en roman, der er et gennembrud for skildringen af intetsigende personer uden mening med livet som vi ser det senere f.eks. hos Samuel Beckett eller i Leck Fishers Kontormennesker, absurditeten hos Albert Camus og Boris Vian. Skrevet i en let satirisk, humoristisk stil, men uden at gøre nar af personerne.
De tre noveller i udgivelsen: Min ven profeten, Samtale med djævelen og Stormfuglene er bestemt også værd at læse. Specielt i "Stormfuglene" kan man læse det som en selvbiografi og en skildring af mennesker, når han skriver, at de er nærsynede (Jean de La Ville de Mirmont var nærsynet og blev i første omgang kasseret af militæret). "Denne medfødte skavank anses for at være årsag til deres usikre flugt såvel som til deres på én gang uforsigtige og sky opførsel." De kan finde på at flyve efter solen, når den går ned og det koster nogles død. "Hos andre piblede bloddråber frem ved næbbet og spredtes straks med vinden. Alles fjerdragt var medtaget, og man fortæller at denne nat sneede det med dun over havet. Men intet kunne overvinde det stædige håb hos denne uvidende og snæversynede race."
Det samme kunne vel også siges om de generaler, der var skyld i Jean de La Ville de Mirmonts død.
Bogen er som sædvanlig udstyret med et godt forord og oversættelsen er upåklagelig. Dejligt at få kendskab til denne forfatter.
Jens Peder Weibrecht
Hals, 4. september 2020