Albert Londres: Landevejens Galejslaver
Bøger > Boganmeldelser
Udgivelsesdato 16.05.2019
Pris: 149,95
Forlaget Bobo
Den Franske bogcafes forlag
Fiolstræde 16
1171 København K
tlf 23 98 42 86
denfranskebogcafesforlag@gmail,com
Albert Londres: Landevejens Galejslaver
En beretning fra Tour de France 1924
Forlaget Bobo har også i år en fin optakt til Tour de France med bogen af Albert Londres, og jeg må sige, at det er en utrolig fortælling om løbet i 1924.
Albert Londres var en af datidens mest berømte reportere, men selv om han ikke havde speciel viden om cykelløb, blev han vidne til én af de større skandaler omkring løbet.
Men lad os starte lidt med nogle ting, der kan chokere i vore dage: Løbet startede enten om aftenen eller om natten, og på 15 etaper skulle de 167 ryttere køre 5425 km. En etape var altså gennemsnitlig på mere end 350 km. Der var ingen hjælpere. Hvis de punkterede eller fik andre skader, måtte rytterne selv lappe og reparere. De punkterer i øvrigt ustandseligt, da vejene ikke er af den bedste standard. Der er forplejningszoner, hvor ryttere får 3 minutter til at spise og drikke. De overvåges nøje af kontrollanter. De må ikke selv have forsyninger med!
Skandalen bliver udløst, da brødrene Pelletier trækker sig fra løbet, da Henri Pelletier bliver vred over, at han ikke må have to trøjer på fra start. Reglementet siger én trøje, som de skal have på fra start til slut af en etape. I pressekonferencen, der foregår på en kro i Coutances siger brødrene, at de er vrede over den nedladenhed, der er fra ledernes side, og de sammenligner løbet med Via Dolorosa hvor Jesus skulle gennem 14 stationer, her er touren på 15 etaper! Brødrene smører godt på omkring lidelser, og antyder endvidere, at de er på stoffer for at klare. Kender vi ikke den diskussion fra nutidens Tour de France.
Der er mange fantastiske beskrivelser af løbet og strabadserne f.eks. når de kører ned fra bjergene og råber ”jeg er bange”, rytternes kamp for at nå frem inden den ubarmhjerige tidstager Bazin afblæser etapen, de kropslige nedbrud og bukserne der er så slidte at bagdelen viser sig. Ja, det er et sandt festfyrværkeri af iagttagelser og skildringer i et aldrig kedelgt sprog.
Det er herligt, når han citerer Alavoine, en cykelrytter, der behersker det franske sprog: ”På en så ond etape bliver man jo helt affarvet af at blive udsat for så omfangsrige genvordigheder” (p.92)
Læs den bog, for den rummer essensens af menneskets kamp mod naturen, mod samfundet, mod sig selv og mod andre.
Smuk oversættelse af Peer Bundgaard og et dejligt afsnit med billeder fra turen 1924. En fortrinlig optakt til Tour de France 2019.
Jens Peder Weibrecht
Hals, 16/5 2019