Reza Farmand: Parisiske digte - Fransklisten

Aller au contenu

Reza Farmand: Parisiske digte

Bøger > Boganmeldelser



Paperback
132 sider
ISBN: 9788743013020
Forlag: Books on Demand
Udgivelsesdato: 29.05.2020
Sprog: Dansk

Kan købes bl.a. her:
Paris fængsler de fleste, der har oplevet byen, og tiltrækker alle dem, der endnu ikke har været der. Reza Farmand, der er født i Iran og har boet i Danmark siden 1985, har også et billede i sit sind af Paris som frihedens by, byen der rummer alle muligheder, skønhedens by og poesiens by. Alt dette og mere udtrykker Reza Farmand i sin samling af "Parisiske Digte", der er udsprunget af inspirationsrejser til Paris i årene 2004-06.

I digtsamlingen føres vi rundt til kendte steder, bygninger og kvarterer i Paris, næsten som i en turistguide, for ofte er der i tilknytning til digtene nogle notitser om de ting, som digtet omtaler f.eks. Pompidou-centret. Det er gode oplysninger til de ikke så erfarne Paris-farere.

Samlingen består af ca. 50 digte, ofte kun på én side, mens centrale digte kan være på tre-fire sider. Ser man blot på titlerne, genkender man jo straks Paris: Notre Dame, Belleville, Latinerkvarteret, La Rue Mouffetard etc,, men også personer og begivenheder bl.a.  Pariske cafeer, Edith Piaf, Rodin, Den franske revolution og Père Lachaise kirkegården.

I et af de sidste digte "Poesien i Paris" får vi en sammenfatning af, hvad Reza Farmand har villet give videre i sin digtning: Poesien/i en kappe af ord og whisky/Gik med Van Gogh/Op ad den stejle Lepic gade,/Og lagde sig til at sove/Gennemblødt af tiden og videre Poesien råbte op sammen med/De parisiske oprør,/Og rev hundredvis af sten ud/Af Bastille-muren.

I digtene mærker vi også digterens persiske baggrund i hans begejstring for de let påklædte og somme tider nøgne kvinder - her er der ikke noget tørklæde. Hans reaktion mod præstestyret kommer også ofte til udtryk. I digtet om Saint-Séverin kirken, der er et afsamlinglingens stærkeste, lyder det: Mon ikke troen er den stiveste kappe,/Man kan indsvøbe sig i?/ Et sort kludeklip/Syet sammen af tusindvis af Stykker:/Et stykke over ørerne, Et stykke over øjnene, Et stykke over hjertet/Og hundredvis af små og store/Stykker over spørgsmålene/Det var netop derfor, at troen tav,/Når biskopperne beordrede bødlerne til/At brænde de frisinde på bålet.

Der er mange gode iagttagelser og skæbner i digtene, der krydres med udsagn om skønhed og død, frihed og livslyst, men også om ensomhed og efterladthed. Men der er meget at hente i denne samling om byernes by. Eneste anke er digterens trang til hele tiden at drikke øl. I Paris skal man drikke vin og allerhelst champagne!



Jens Peder Weibrecht
Hals, 2. november 2020
Retourner au contenu