Laetitia Colombani: Fletningen - Fransklisten

Aller au contenu

Laetitia Colombani: Fletningen

Bøger > Boganmeldelser


Udkommer 20. marts 2019
Oversat af Mette Olesen
206 sider
Vejl. udsalgspris: 238,- kr
Forlaget Arvids
http://www.forlagetarvids.dk/


En vældig god debutroman af Laetitia Colombani, som vi er så heldige allerede nu at kunne læse i en dansk oversættelse. Bogen er fra 2017 og vakte opsigt ved sin udgivelse. Den blev meget populær og solgte i store oplag. Colombani har i øvrigt lige udgivet en børnebog om en af personerne i Fletningen. Den vil Arvids forhåbentligt også se på.Colombani er i øvrigt kendt som skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør, så hun er godt rustet til også at blive forfatter.

Bogen handler om tre forskellige kvinder, der alle har et brændende ønske om frihed og selvstændighed. De vil frigøre sig fra de bånd, skikke og påbud, som på mange måder hindrer dem i at leve et rigtigt liv.

Smita er en ung indisk kvinde der er kasteløs og af samme grund skal rengøre de bedrestilledes lokummer. Et arbejde hun har arvet fra sin mor. Hendes kaste er de udstødte, som andre ser ned på og behandler som slaver og som ting mere end som mennesker.Hun vil ikke have at hendes datter,Lalita, ender som hende. Hun skal lære at læse og skrive, men det vil man ikke acceptere i hendes landsby. Smita er dog ikke tilfreds og må selv tage affære: "Nej, de får ikke Lalita. Hendes oprør er tavst, uhørligt, næsten usynligt. Men det er der. " (p.69) Hun må med sin datter tage flugten, som vi følger hende på.

Guilia bor i Italien, i Palermo, og arbejder på sin fars fabrik, som han viderefører efter sin far og bedstefar. På fabrikken har man stor indsigt i at behandle menneskehår, farve det og lave det til parykker. Guilia får en vigtig rolle, da faderen bliver meget syg og senere dør. Hun er nu nødt til at overtage fabrikken, men har brug for en partner. Her viser der sig en mulighed, som er ret usædvanlig. Guilia er først i tvivl, men beslutter sig til at føre sin vilje igennem. Hun er sej og selvstændig.

Den sidste kvinde er Sarah fra Canada. Hun er en meget kendt og god advokat, der lever for sit job og sin karriere, hvor hun allerede er nået langt. Hun får brystkræft og mister sin position. Hun er dog stærk nok til at ville kæmpe sig tilbage i protest mod den mandsverden, hun arbejder i. " men hun vil stadig være her, med sine ar, sine mangler og sår. Hun vil ikke længere søge at skjule dem.Det liv hun levede før, var en løgn, nu vil hun leve det rigtige." (200). Den karriere som hun havde ofret alt på er pludselig væk, men til gengæld har hun forstået, hvad det rigtige liv er.

Disse tre skæbner flettes sammen i løbet af romanen, hvor vi skiftevis følger deres kamp. De mødes aldrig, men det eneste der fører dem sammen er "håret", la tresse, men jeg skal ikke afsløre hvordan.

Beretningen er en fletning i tre dele, hvor vi følger kvinderne hver for sig.Hvert kapitel rummer en slutning, gør får én til bliver spændt på fortsættelsen, og da hver historie rummer en spænding, holdes man fast. Der er også nogle små poetiske episoder, der skildrer fremstillingen af en paryk, men det kan også læses som forfatterens kamp for at få skabt en fortælling. Smuk komposition.

En meget medrivende bog og samtidig barsk, når den afslører de umenneskelige forhold, der findes i de tre lande, hvor den foregår. Selv om Sarah er velstillet, er hendes skæbne på mange måder lige så hård som Smitas, der må sørge for andres lort og spise rotter til aftensmad. Det er tre stolte kvinders kamp, og de kan på mange måder være forbilleder.

Laetitia Colombani skriver godt og varieret. Der er en solid baggrundsviden om de tre personers forhold, og den er konkret beskrevet uden for meget føleri. Samtidig er det en bog der rummer megen humanisme, fællesskab og opgør med konkurrencesamfundet og alles kamp mod alle.

En god bog i en fin oversættelse af Mette Olesen.

Jens Peder Weibrecht
Callas, 18/3 - 2019

Retourner au contenu