Lucie Rico: GPS
Bøger > Boganmeldelser
Oversættelse: François-Eric Grodin
Udgivelsesdato: 18. november 2025
1. udgave / 220 s. / ISBN: 978-87-93316-36-2
Kontakt: Forlaget Etcetera · mail@etcetera-forlag.dk · etcetera-forlag.dk
249,00 kr
For et par år siden udsendte Forlaget Etcetera den meget specielle roman "Den vakuumpakkede kylligs kaglen" af Lucie Rico, der bestemt stillede krav til sin læser, og som var meget hård ved hele vores behandling af dyr og fødevarer.
I sin nye bog "GPS" giver titlen os straks en ide om bogens emne. Hvordan kan vi lægge vores rute på vejen (og i livet) i hænderne på et apparat, der synes at rumme alle veje og genveje, vi har brug for?
Ariane er en ung kvinde med sociale og personlige problemer og arbejdsløshed. Hun foretrækker at blive hjemme, indtil den dag, hvor Sandrine, hendes bedste veninde fra barndommen, inviterer hende til sin forlovelsesfest. For at hjælpe hende med at finde vej og sikre, at hun kommer godt frem, deler Sandrine sin position med hende på sin telefon. Guidet af den røde prik, der repræsenterer Sandrine på GPS'en, begiver Ariane sig til forlovelsesfesten. Det går fint, men næste dag er Sandrine forsvundet.
Nu er der lagt op til en form for krimiroman, men det stikker meget dybere, for Ariane kommer til at balancere mellem det virtuelle og det virkelige liv. For Sandrine bliver reduceret til den røde prik, der bevæger sig rundt i landskabet og ender ved en sø. Her finder man et forkullet lig, men er det Sandrine? Den røde prik bevæger sig stadigvæk og finder steder i Sandrines fortid og steder som Ariane kender.
Uden at røbe for meget kan jeg godt afsløre, at Ariane holder kontakt med sin GPS og det røde punkt. Er det Sandrine eller måske hendes morder, hun begynder at forfølge. Der er mange muligheder, og vi bliver grebet af hendes søgen.
Det første, der slår én, er fortællingen i anden person, som naturligvis minder om Michel Butor, der var den første til at gøre det i den berømte La Modification. Selv om det ikke er noget nyt, er det denne fortællestil der involverer læseren i historien, samtidig med at den mindsker fortællers pålidelighed. Brugen af anden person ental forstærker indtrykket af afstand mellem de aktive og integrerede levende og en mere tåget opfattelse af verden. Et andet vigtigt punkt er brugen af moderne teknologi i forbindelse med rum og tid i fortællingen: Forfatteren jonglerer med hele spektret af digitale applikationer som Google Maps, Street View, Timelapse... og skaber en heltinde, der lader sig opsluge af sin telefon, mens hendes hjerne invaderes af en rød prik. Disse værktøjer er dog langt fra så effektive, som det antydes.
Ariane er fortabt, Ariane er gået vild i udkanten af samfundet, men hun kæmper for at holde fast i sin forsvundne veninde. I græsk mytologi var Ariadne datter af kong Minos, og hun hjalp Theseus ud af labyrinten med et garnnøgle. Men GPSen er ikke et garnnøgle og ikke til megen hjælp. Det eneste, der forbinder Ariane med Sandrine, er et punkt på skærmen. Det fører hende ind i hukommelsens overraskende labyrinter. Vi bevæger os gennem Arianes geografi og personlige historie takket være en skarp skrivestil med voldsom humor, hvor fornemmelser og følelser blandes gennem hele denne hektiske søgen.
Den virtuelle prik på telefonen kommer til live. Lucie Rico spiller både på formen og på et meget samfundsmæssigt indhold omkring social og mental indespærring. Mange er jo fotabte og alene med deres evige blik på telefonen. Hun blander behændigt et blik på vores moderne neuroser med en thrilleragtig fortælling, samtidig med at hun strør en masse små detaljer ud, der giver hendes tekst dybde.
Jens Peder Weibrecht
Hals 30. november 2025