Aller au contenu

Connie Pedersen: L’Europe – Europa - Fransklisten

Sauter le menu

Connie Pedersen: L’Europe – Europa

Bøger > Anmeldelser af undervisningsbøger

Bogen er en e-bog, og den kan købes på www.acces.dk.

Pris 50 kr.


L’Europe – Europa  - Fransk - dansk kildesamling

Heldigvis har vi Connie Pedersen til at forsyne os med gode bøger og andet materiale om Frankrig, og altid med nye vinkler og nyt stof.

Denne gang er det lidt anderledes, for det er en kildesamling om Europa : L'Europe- Europa.

Vi har jo ikke kunnet undgå at mærke at Trump er tilbage i Det hvide Hus, og at Europa må tage stilling til sin egen situation og markere, hvad vi i Europa synes er væsentlig. Vi er nødt til at kunne stå alene og vise og udføre vores solidaritet med Ukraine. Bogen her er at bidrage til, at emnet Europa bliver taget op i SRP-skrivning i fransk og samfundsfag og måske i et tværfagligt forløb mellem de to fag. Emnet er jo eksplosivt og må kunne interessere mange elever, for hver dag bringe jo nye vinkler på emnet og uforudsete politiske chok.

Kildesamling er bygget op efter princippet, at alle tekster findes i både en fransk og en dansk udgave. Teksterne er omhyggeligt udvalgt som tidens centrale tekster. Bogen lægger ud med to centrale taler af Macron: I 2017 forudså præsident Emmanuel Macron i en stor tale på Sorbonne-universitetet, at Europa snart ville ”blive alene hjemme”, og derfor måtte gøre sig stærkt og uafhængigt. Men dengang lyttede ingen til ham. Syv år senere, i 2024, holdt han endnu en stor tale i Paris, og da var der krig i Europa, i Ukraine, og nu var der større lydhørhed over for den franske præsidents advarsel om, at ”Europa kan dø”, hvis det ikke handler. Hans beskrivelser om den russiske trussel bliver stærkere og stærkere som tiden går, og der er stadig krig. Nu taler han om "Un ogre à nos portes" (En trold ved vores dør), og ingen er i tvivl om, hvem han hentyder til.

Der er mange centrale personer og emner omtalt:  Zelenskyj og hans smæk i Washington, Trump og hans lyst til at snuppe Grønland, toldkrigen og Marine Le Pen, Putins gode ven, der må udtale sig om sagen. Men den voksende europæiske opbakning og en ny forståelse af hele situation får også en stemme.

Virkelig meget at tage fat på, så Connie Pedersen har da også en række forslag som inspiration til opgaver. Hun giver os også en tidslinje over vigtige begivenheder i europæsk sammenhæng de seneste 10 år.

Dejligt initiativ igen fra Connie Pedersen, og det kan hentes for sølle 50 kr.!


Jens Peder Weibrecht

Hals 21. august 2025

Retourner au contenu