Valérie Tong Cuong : « Pardonnable, impardonnable »

Aller au contenu

Valérie Tong Cuong : « Pardonnable, impardonnable »

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Jeudi 05 Fév 2015

Spændende bekendtskab med en forfatter som jeg ikke har læst før.

En dreng på 12 år, Milo, leger cykelvæddeløb med sin moster Marguerite. Hun kører først en svær rute, og så skal han prøve. Det går galt, han vælter og får alvorligt kraniebrud.

Forældrene Lino og Céleste bliver chokerede, for de troede at Marguerite læste lektier med ham. Bedstemoren Jeanne, der ikke bryder sig meget om Marguerite, blander sig også. I starten synes der kun at være én skyldig, men efterhånden, som vi kommer nærmere på familien, bliver billedet mere broget.

Bogen er fortalt gennem de enkelte personers syn og beretning, og det skifter mellem dem gennem bogen. Vi får således set sagen fra alle sider, og der bliver efterhånden afsløret mere og mere om personerne og deres fortid.

De har alle dunkle levn og lever i virkeligheden på en løgn, kun deres kærlighed til Milo synes at være ægte. Men i deres indbyrdes forhold bliver hadet det dominerende.  Det er en lang optrævling, der næsten bærer læseren igennem, for det kan da ikke blive værre?
En bog om menneskers overfladiske og hykleriske samvær, der kan kan forbedres via en tragisk ulykke hos et barn.
Kan anbefales!

JC Lattès, jan 2015




Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu