Marie-Hélène Lafon: Le Soir du chien, Mo, L'annonce

Aller au contenu

Marie-Hélène Lafon: Le Soir du chien, Mo, L'annonce

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · 30 Juillet 2016
              

I denne måned har jeg fået læst trte romaner mere af Marie-Hélène Lafon, og det har været en god oplevelse. Jeg startede med hendes debut fra 2003 "Le soir du chien", der som så mange andre af hendes bøger foregår i en fjern landsby i Cantal. Handlingen er enkel, for det er en kærlighedshistorie mellem Laurant og Marlène, der ender med, at hun forlader ham for at flytte sammen nmed stedets dyrlæge. Det der gør bogen interessant er at der mange fortællere i byen og omegnen. Vi får historien fra mange vinkler, hvor fortællerne gensidigt belyser hinanden. Lidt svært at følge med i starten, men efterhånden føres trådene sammen. Fornem komposition.

Mo er fra 2005 og er en helt anden slags bog, skrevet i et meget simpelt sprog, minimalistisk,  men fyldt med bibelske undertoner, f.eks. er der 14 Stationer, som kapitlerne bliver kaldt. Mo er en forkortelse af Mohammed, og Mo er i virkelighed en erstatning for en ældre bror som døde. Mo tager sig af sin moder, der bevogter ham nidkært, og egentlig slet ikke kan lide ham. Mo har et job som oprydder mm i et stort indkøbscenter, er nu 33 år, har haft flere damebekendtskaber, men en ny ung portugisisk pige Maria, der bliver ansat i bagerafdelingen, fortryller ham fuldstændigt. Vi følger nu de to, men mens Maria er ærgerrig og ambitiøs, er Mo allerede i skolen blevet stoppet i sin udvikling. Der er et drama på vej. Igen et par psykologiske portrætter og en religiøs verden, der lægger sig over de to.

Den sidste L'annonce er fra 2009 og er igen en roman, der foregår i Fridières i Cantal, meget mere postiv end de to foregående. En landmand Paul sætter en kontaktannonce i avisen og får svar fra Annette der bor i Nordfrankrig. Hun har ikke nogen uddannelse, men har haft et dårligt ægteskab med en voldelig mand. Hun har fået en stille søn Eric.
Det ender med at Annette og Eric flytter ind på gården, der også huser Pauls ugifte søster Nicole og to ældre onkler (mere end 80 år gamle), og vi følger nu hvorledes alle må tilpasse sig for at få det til at gå. Det er en god og solid beskrivelse af sorger og glæder, og også med mange sjove episoder med de to onkler og Nicole, der er ret specielle. Vi får samtidig en beskrivelse af forholdene på landet, hvor Paul ikke vil give op selv om indtægterne er små. En smuk historie om to der langsomt nærmer sig hinanden og kaster de bånd der ellers er lagt på deres følelser. En herlig bog.

Lafon har jo skrevet flere bøger, så mon ikke jeg snart skal igang med nogle flere.

BUCHET-CHASTEL


Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu