Valérie Perrin: Les oubliés du dimanche

Valérie Perrin: Les oubliés du dimanche er en umådelig god bog på mange måder. 

Hovedpersonen Justine, der også er bogens fortæller, er 21 år og arbejder som assistent på et plejehjem. Hun har et specielt forhold til Hélène, der er langt oppe i halvfemserne. Hélène skaber sin egen tilværelse, for hun sidder på en strand under en parasol og venter på, at hendes Lucien kommer op fra et bad i havet.

Hélène fortæller i brudstykker om sit liv til Justine, der på opfordring fra et barnebarn begynder at skrive det ned. Vi får således hele hendes omtumlede liv i brudstykker blandet med Justines eget liv. Hun mistede sine forældre og faderens bror og kone ved en bilulykke, da hun var barn. Hun har siden med sin fætter boet hos deres bedsteforældre. Men var det nu en ulykke?

Uden at afsløre mere her kan jeg sige, at der er mange tråde og hemmeligheder, der afsløres af de to kvinder, for de har ingen hemmeligheder for hinanden.

Det er en fantastisk velskrevet og velkomponeret bog, der følger to perioder i historien, hvor Hélènes dækker årene fra 1920'erne og frem, mens Justines ligger fra 1970'erne og frem. 

Der er temaer som de ældre og vores forhold til dem, rutiner på plejehjem, der er historiske nedslag og ikke mindst er der flere kærlighedsdramer. Det er en positiv bog, der fortæller os, at vi skal huske at tage os af hinanden, at vi skal bruge vores fantasi. Åbenhed fører videre end hemmelighedsfuldhed. Historier må ikke glemmes, men skal fortælles og læses, da det beriger alle.

Absolut på toppen.

Alban Michel  2015