Aller au contenu

Sylvain Tesson: S'abandonner à vivre

Sylvain Tesson: S'abandonner à vivre

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Dimanche 09 Fév 2014 · Temps de lecture 1:30
Tags: Tesson

Sylvain Tesson fik i 2009 prix Goncourt de la nouvelle for novellesamlingen Une vie à coucher dehors, så det er dejligt, at han i år udsender en ny samling af gode noveller, der har at gøre med forskellige måder at leve på. Der er i alt 19 noveller, alle med korte titler som L'exil, L'ennui, Le bar, Le train etc.
Mange af novellerne foregår i Frankrig, men også i østeuropa, Sibirien, Kina og Afrika.Tesson er en rejsende med sans for det specifikke, og hans personer virker som ægte. I en af novellerne veksler vi mellem forstæderne i Paris og krigen i Afghanistan. Meget elegant sammenkædning.

Der er mange forskellige temaer og hovedpersoner, men de har alle et eller andet forhold til det at leve. Skal man kæmpe for noget eller lade stå til. I de fleste tilfælde lader personerne ikke blot stå til, de forsøger et eller andet omend det ikke altid lykkes.

Alle noveller har den berømte slutning, der kan vende op og ned på tingene. Der er f.eks. novellen om Les Fées
, der foregår i Bretagne, hvor man jo har tradition for fortællinger, der går ud over virkeligheden. Her kommer en overbevist rationalist på en uventet prøve. Andre er morsomme og satiriske.
Der er mange gode noveller i bogen. De er varierede, velskrevne og opfylder alle krav til novellen, der kræver en enkel handling og et overskueligt forløb. Bestemt værd at læse.

Gallimard, 2014



Il n'y a toujours pas de commentaire.
Vote :
Nombre de votes :0
Vote :
Nombre de votes :0
Vote :
Nombre de votes :0
Vote :
Nombre de votes :0
Vote :
Nombre de votes :0

Retourner au contenu