Pierre Lemaitre: Au revoir là-haut

Årets Prix Goncourt blev efter adskillige afstemninger givet til Au revoir là-haut af Pierre Lemaitre. Han er tdligere blevet berømmet for nogle krimier, men her har han præsteret en stor roman af usædvanlig karakter. Den har efter min mening meget stærkt fortjent prisen.

Romanen starter i november 1918 få uger før krigens ophør i Frankrig, hvor en ung befalingsmand, for at fremme sin egen position, får sin deling til mat indtage en stilling fra tyskerne ved Verdun. Det sker ganske vist ved at han sætter det hele i gang ,da han skyder et par af sine egne ned og giver tyskerne skylden. Da det er ved at blive afsløret, er han ikke bleg for at skubbe en soldat ned i et stort granathul.

Sjældent har jeg læst en så indtrængende skildring af krigens rædsler, og det bliver ikke bedre, da vi følger bogens to soldater på hospitalet, ved hjemsendelsen. Det er stærk læsning og meget grundigt researchet.

Romanen sætter med denne optakt fokus på hvordan man afvikler krigen for de stakkels soldater, som ender i arbejdsløshed og/eller meningsløse job, mens officerer og øverste chefer skaber sig store formuer. Her følger vi den ærgerrige løjtnant og hans opstigning i samfundet.

De to soldater får den ide at lave et fupfirma, der vil sælge monumenter for de afdøde soldater til en billig pris, hvis der sker en forudbetaling. Den smarte løjtnant bliver gift ind i en rig familie og han  laver et firma, der flytter de soldater, der er begravet under krigen i små kirkegårde, sammen i større nationale kirkegårde. Han benytter sig bl.a. af kister på 1,30 m, da de er billigere at fremstille.

Den ene af de to soldater har fået skudt det halve af hovedet skudt af, men vil ikke have en protese. Han får den anden soldat, hvis liv han har reddet, til at skaffe sig en ny identitet, for han vil ikke tilbage til sin familie, der består af den pige som løjtnanten gifter sig med og faderen, som han har været i evig konflikt med.

Vi har altså en roman, der handler om krigen, om de sociale forhold, om følelser i kærlighedsforhold og i en far-søn strid. Det hele er skildret i små episoder, hvor vi har en konstant spænding omkring forløbet, men samtidig er skildringen af tiden så veldokumenteret og på mange måder afslørende, at det også fanger én dybt.

Jeg vil ikke afsløre mere om bogen end dette, for den skal I læse!!

Albin Michel, 2013

Der er her et link til et uddrag, en oplæsning, interview med forfatteren mm.