Pauline Dreyfus: Ce sont des choses qui arrivent

Som én af de fire sidste hos Goncourt-juryen er Pauline Dreyfus' bog bestemt værd at læse.

Vi starter med en begravelse af Natalie de Sorrente, hvis liv senere skal rulles op i løbet af romanen. Hun er fra en fin familie og gift ind i en anden familie, der har rødder tilbage til den franske kongeslægt, så det er virkelig overklassen og dens liv vi hører om.

Første del er omkring 1. Verdenskrig, og her hører vi bl.a. om de adelige kredse og Proust, der er med som iagttager og senere forfatter. Forfatteren giver et uforfalsket billede af tiden, men mest interessant bliver det først, da vi når frem til 2. Verdenskrig. Her bliver familien nødt til at tage til den frie zone, hvor de keder sig gudsjammerligt.

Natalie har fået en datter med sin mand Joseph, men hun har eventyr med en ung mand, der dog hurtigt forlader hende. Men hun er gravid og får en søn. Sagen dæmpes hen.

Natalies liv er ikke spændende mere, men det tager fart, da hendes mor dør og hun får at vide, at hun er et uægte barn. Faderen er en jøde.

Sidste del foregår i Paris i krigens sidste år, og her får Natalie pludselig et syn på, hvordan jøderne bliver behandlet. Sidste afsnit er i det hele taget det bedste  og giver en fin skildring af hendes karakter sammen med billedet af Paris under besættelsen. Meget er set fra overklassens middage på Maxime og andre fashionable steder.

Lidt tung at komme i gang med, men ellers et veldokumenteret billede af de to krige og perioden mellem dem.

Grasset, 2014