Olivier Adam: La Renverse

Bogens fortæller Antoine er ansat i en boghandel i en lille by i Bretagne, han er i 30'erne, taler ikke meget, er indvendt og har en kæreste Chloë, som han ikke viser særlig mange følelse for. En dag hvor han kommer ind på en café hører han i radioen at politikeren og borgmesteren Jean-Francois Laborde er omkommet ved en ulykke. Pludselig rammes Antoine af sin fortid og erindringerne bryder frem. Den omtalte politiker var for en halv snes år siden anklaget i en sex-skandale, Antoines mor var også indblandet. Vi får nu i små bidder adgang til hvad der skete eller hvad man troede skete. Sagen anlagt mod de to ender med frikendelse, men den har kostet adskillige meget, bl.a. Antoine og hans bror Camille.

Der er flere tråde i romanen som jeg ikke vil afsløre her, men det centrale er Antoines fortrængninger af sagen, han er nærmest flygtet fra den, men han tvinges nu nærmest til at opsøge den igen.

Han føler på mange måder, at han ikke har levet siden det skete, det har været et spil med masker, og han når frem til, at alt hvad han troede på, faktisk også har været skuespil og forstillelse.

Der er selvfølgelig anklager mod politikeres magtmisbrug og magtbegær, blandet med sex-skandaler og udnyttelse af andre til egen fordel. I det hele taget er dommen over 68-generationen som forældre, at de kun har tænkt på sig selv, og at det aldrig har været muligt for deres børn at komme til orde. Forældrenes fortid vil aldrig blive overgået.

Der er vældig gode beskrivelser af en provinsby før og nu, men også det barske natur i Bretagne skildres flot. Nogle karakterer der måske kan føles som karikaturer i starten, men som vi efterhånden kommer godt omkring.

Kan anbefales!

Flammarion, 2016