Muriel Barbéry: La vie des elfes

Aller au contenu

Muriel Barbéry: La vie des elfes

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Mercredi 15 Avr 2015

Ny bog fra forfatteren til den meget solgte L'élégance du hérisson, men med et helt andet emne og en helt anden måde at skrive på. Det er en bog der på forunderlig vis indvier os i elvernes verden og giver os en poetisk og dramatisk oplevelse af skjulte kræfter i den verden, der omgiver os.

Handlingen følger to unge piger, den ene i Italien, Clara,  den anden i Frankrig, Maria, begge fra fattige områder og et enkelt liv i kontakt med naturen. Clara sendes til Rom, for hun har meget udprægede evner til at spille klaver. Gennem musikken kan hun gribe tilhørerens følelser, for hun læser ikke noder, men følelser. Maria har en specielt forhold til naturen og tilbringer ofte tiden sammen med dyrene og er i tæt kontakt med naturens omskiftelser.

Det viser sig dog, at de efterhånden kommer i kontakt via elvernes verden, for hos elverne har man brug for nye kræfter, for der er en frafalden elv, der bekriger de gamle elver. Det er indviklet, men vi føres efterhånden frem til en større forståelse af det brede register af personer og deres placering.

Det kommer til krig, som vi følger fra flere sider. Jeg skal ikke røbe, hvordan det ender.

Bogen får en til at tænke på Tolkien og andre former for eventyr, og dette bind er ikke helt afsluttet, så der kommer nok en fortsættelse. Det er en på en gang poetisk og filosofisk beretning med de store almene emner som kunst, krig, kærlighed, venskab etc., men den er lidt tung og langtrukken at læse. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg vil læse næste bind.

Gallimard, 2015



Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu