Michèle Lesbre: Chemins

Bogen starter brat med en scene fra 2.Verdenskrig, hvor en mand tager en tre-årig pige op fra hendes seng. De skal væk, for tyskerne er gået ind i Poitiers. Du kan kalde ham "papa", siger hendes mor. Nu bliver læseren nysgerrig!

Denne far får vi gennem bogen indkredset mere og mere, men han forbliver hendes "intime étranger".
Det der sætter fortælleren igang mange år efter med at gå i faderens og egne spor, er en bog, som hun ved var faderens yndlingsbog, en bog om 4 unge bohemer og deres frie og ubundne liv. Hun læser bogen på sin vej. Sådan bliver faderens liv imidlertid ikke, og forholdet mellem faren og moderen fungerer mildest talt ikke.
Faderen er ikke altid hjemme og isolerer sig. Vi får at vide, at han bliver alvorligt syg og dør.

Fortælleren nærmer sig langsomt af mange veje de steder, der fører hende tilbage til barndom og ungdom. Meget foregår via Loire-floden, på kanaler og det er især de skildringer hvor fortiden afdækkes i kontakt med naturen, der er fascinerende. Det bliver faktisk tiden tilbage til bedsteforældrene og op til nutiden, der langsomt og poetisk rulles ud for os. Meget Modiano-agtig og med en udpræget sans for detaljen.
Læs den langsomt og nyd den!

Edition Sabine Wespieser, 2015