Marjorie Tixier: Emmène-moi à Valparaïso - Bøger jeg har læst - Fransklisten

Aller au contenu

Marjorie Tixier: Emmène-moi à Valparaïso

Fransklisten
Publié par dans Franske bøger ·
Marjorie Tixier har vundet konkurrencen "Nos lecteurs ont du talent" med sin roman med den sjove titel "Emmène-moi" à Valparaïso.
Det er jo temmelig langt fra hendes landsby i Frankrig, og jeg kan vist godt afsløre, at det bliver ikke til virkelighed i bogen.

Bogens hovedperson er Laurence, der i det første kapitel præsenterer sig selv, sin mand, sine to piger og sin familie. Hendes mor døde i en ung alder, og det er faderen, der har taget sig af hende. Hun er blevet sygeplejerske, er altid positiv og hjælpsom, men mangler måske ét eller andet i sit liv. 

Faderen er nu indlagt, for han har skøre knogler, og hun besøger ham dagligt. Hendes mand er håndværker, siger ikke meget og er blevet udvalgt af Laurence til at være hendes mand.

Hver fredag morgen løber Laurence en tur i skoven, og her følger vi hendes tanker i første kapitel. Her er hun sig selv, og det er hendes frirum. Hendes nabokone overvåger hende og ved, at turen tager en time, Laurence skal også ringe til sin mand, når hun er hjemme, for det er jo farligt at løbe alene i skoven...

De forskellige personer omkring Laurence fortæller i hver deres kapitel, og vi får efterhånden på fornemmelsen, at alt ikke er godt denne fredag. Det bliver ikke en rutine som sædvanlig.

Bogen er meget velskrevet og bygger en god spænding op. Vi får belyst personerne fra mange sider og får derved et godt billede af en almindelig fransk familie., Det ligner idyl på overfladen, men der gemmer sig dunkle ting i både fortid og nutid.

God start på et kommende forfatterskab, 


Emmène-moi à Valparaíso est le premier roman de Marjorie Tixier, lauréate du concours Nos lecteurs ont du talent 2015.


Aucun commentaire


Retourner au contenu