J.M.G. Le Clézio: La tempête

Aller au contenu

J.M.G. Le Clézio: La tempête

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · 13 Avril 2014
Tags: tempete

Det er altid med en stor ærbødighed, at jeg åbner en ny bog af Le Clézio, for han er virkelig en af de største nulevende forfattere. Hans nye bog "Tempête" er en blandings form af novelle og roman, en såkaldt novella. I dette tilfælde to novellas på ca. 100 sider hver.

Den første har samme titel som bogen og foregår på en ø syd for Japan, hvor den lidt fortablte forfatter og journalist Philip Kyo vender tilbage - for at søge forklaring på noget som skete for 30 år siden, måske for at dø.

Han fascineres af øens kvinder der dykker for at samle muslinger og lignende som de sælger. Novellaen er præget af hav, blæst, storm og mennesket som den lille i forhold til naturen.

Den meget sky Philip opbygger et venskabsforhold til en ung pige, der aldrig har haft en far. Efterhånden afslører han, at han har været i fængsel, fordi han overværede en voldtægt under krigen uden at gribe ind. Det handler altså om ansvar, skyldfølelse og evne til at tilgive i disse barske naturforhold.

Jeg skal ikke afsløre slutningen, men berømme Le Clézio for hans korte, klare sprog og den præcise langsomme afsløring af sine personer. Magefuldt.

Den anden novella lader intet tilbage i forhold til den første, men her skifter vi til Afrika og Paris, hvor vi følger to pigers exil i et moderne samfund der river dem fra hinanden. Den ene er mere eller mindre adopteret, mangler en rigtig mor, for hun har kun en papmor der er ond mod hende. Pigen er uden identitet og oplever de nedrigheder som illegale indvandrere oplever. En stærk og samfundskritisk novella.
Endnu et mesterværk fra Le Clézio!

Gallimard 2014



Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu