Gaëlle Heureux: Sanglier noir Pivoines roses
Efter at have læst Gaëlle Heureux' nye roman fik jeg lyst til at læse en novellesamling fra sidste år, og jeg blev ikke skuffet!
Samlingen består af femten små noveller, hvoraf nogle peger frem mod romanen, mens andre uddyber er gennemgående tema om personer, der på en eller anden måde er enten kørt fast eller er i en overgangssituation.
Der er ældre par, der kører i rutiner og som har mistet evne til at kommunikere. Der er en mand der er ramt af lungekræft og er ved at tage afsked, mens hans rammes af mærkelige syner. Der er en anden mand der vil fange en vildkat, han ved ikke hvorfor, men han forsøger.
Der er nogle til tider helt absurde dagligdags situationer, som f.eks. kvinden der får bank af manden, somme tider meget voldsomt med brækkede lemmer som resultat, men hver gang giver han hende en ny blomst til haven. Hun kan så genkende de slag, der har givet hende en bestemt plante. Der er absurd og grotesk.
Hendes stil er ofte meget kortfattet, med præcise beskrivelser, men hun kan også fremmane helt absurde og foruroligende ting i hverdagen, som holder læseren fast.
La table Ronde, 2014