Françoise Frenkel: Rien où poser sa tête
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Vendredi 27 Nov 2015 · 2:15

Hendes bog gik hurtigt i glemsel, men blev tilfældigt fundet i Nice af forfatteren Michel Francesconi blandt nogle gamle bøger. Han læser den og bliver meget optaget af den, den ender hos Gallimard, der sender den til Modiano, der bliver lige så begejstret. Han anbefaler, at man udgiver den, og han skriver selv et udsøgt forord.
Men tilbage til bogens indhold, for det er første gang, at jeg har læst en så personlig skildring af forholdene i Berlin i 20'erne og 30'erne set fra en intellektuels side, og om hvordan hun klarer sig igennem utallige problemer i Frankrig på sin flugt. Det er særdeles interessant at læse om forholdene i Nice, hvor hun fra gaden overværer en "rafle" på det hotel, hvor hun bor, og hvor hun selv bliver mødt med uendelig megen hjælp fra ægteparret Marius. Han er frisør og ægteparret hjælper hende i mange situationer og er med til at få hende ud af Frankrig til sidst.
Bogen er skrevet i et nøgternt og præcist sprog. Der er ikke tale om hadefulde beskrivelser eller udpenslinger af rædsler, men gennem hendes melodiøse fransk, får vi alligevel indirekte rædslerne at føle. Det er en bog, der ikke er let at lægge fra sig, for det kan da ikke være rigtigt, at man kan blive udsat for de ting som hun bliver. Det er umenneskeligt.
Hun er ikke gerrig med at rose de heldigvis mange varme og hjælpsomme mennesker hun møder.
Læs bogen, den er som sådan stadigvæk aktuel, når vi tænker på alle de mennesker, der er på flugt. Husker vi at hjælpe?
L'Arbalète, Gallimard 2015
Il n'y a toujours pas de commentaire.