Françoise Frenkel: Rien où poser sa tête - Bøger jeg har læst - Fransklisten

Aller au contenu

Françoise Frenkel: Rien où poser sa tête

Fransklisten
Publié par dans Franske bøger ·
Denne bog, der handler om Françoise Frenkel, født i Polen i 1899, men er uddannet og har studeret i Frankrig. Hun havde en stor forkærlighed for fransk litteratur og åbner i 1921 en boghandel kun med fransk bøger i Berlin, som hun må forlade i 1939, da hun er jøde. Hun er først i Paris, men må senere tage til Avignon, Nice, Vichy og Annecy, førend det i 1943 lykkes for hende at komme ind i Schweiz. I Schweiz udgiver hun sin bog i 1945, tilegnet «aux hommes de bonne volonté qui ont résisté jusqu’au bout». Man ved ikke meget om hende fra det tidspunkt, men hun er efter krigen flyttet til Nice, hvor hun døde i 1975.

Hendes bog gik hurtigt i glemsel, men blev tilfældigt fundet i Nice af forfatteren Michel Francesconi blandt nogle gamle bøger. Han læser den og bliver meget optaget af den, den ender hos Gallimard, der sender den til Modiano, der bliver lige så begejstret. Han anbefaler, at man udgiver den, og han skriver selv et udsøgt forord.

Men tilbage til bogens indhold, for det er første gang, at jeg har læst en så personlig skildring af forholdene i Berlin i 20'erne og 30'erne set fra en intellektuels side, og om hvordan hun klarer sig igennem utallige problemer i Frankrig på sin flugt. Det er særdeles interessant at læse om forholdene i Nice, hvor hun fra gaden overværer en "rafle" på det hotel, hvor hun bor, og hvor hun selv bliver mødt med uendelig megen hjælp fra ægteparret Marius. Han er frisør og ægteparret hjælper hende i mange situationer og er med til at få hende ud af Frankrig til sidst.

Bogen er skrevet i et nøgternt og præcist sprog. Der er ikke tale om hadefulde beskrivelser eller udpenslinger af rædsler, men gennem hendes melodiøse fransk, får vi alligevel indirekte rædslerne at føle. Det er en bog, der ikke er let at lægge fra sig, for det kan da ikke være rigtigt, at man kan blive udsat for de ting som hun bliver. Det er umenneskeligt.
Hun er ikke gerrig med at rose de heldigvis mange varme og hjælpsomme mennesker hun møder.

Læs bogen, den er som sådan stadigvæk aktuel, når vi tænker på alle de mennesker, der er på flugt. Husker vi at hjælpe?

L'Arbalète, Gallimard 2015


Aucun commentaire


Retourner au contenu