Ferri/Conrad: Le papyrus de César

Aller au contenu

Ferri/Conrad: Le papyrus de César

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Jeudi 22 Oct 2015
En ny Astérix er jo altid velkommen, og dagens udgivelse af "Le Papyrus de César" har jeg glædet mig til længe. Det nye makkerpar Ferri/Conrad er jo selvfølgelig i stærk konkurrence med det gamle makkerpar Goscinny/Uderzo, men denne gang må jeg nok indrømme, at de står stærkt.

Det er for det første en god historie, der er alle de gængse slagsmål med romerne, César der igen må gave tabt, trylledrik og et moderne tema omkring kommunikation, kønsroller, litteratur, ja der er meget at komme efter.

Historien handler om, at Cæsars manuskript omkring Gallerkrigene skal udgives, men det er jo lidt uheldigt med den lille landsby, som han ikke har erobret. Hans gæve PR-konsulent mm "Promoplus" foreslår, at man udelader dette kapitel. Cæsar går ind på ideen, men en "neger" vil ikke være med og overgiver det forsvundne kapitel til en galler. Så starter historien ellers, og man morer sig kongeligt.

Der er masser af ordspil og mange nye navne som "Bigdatha", "Rezowifix", "Apollosix" m.fl. Tegninger er med udsøgte detaljer, Idéfix samler på tøjstumper fra soldaternes bukser, Obélix bliver sur, da han ikke må få så mange vildsin som sædvanlig. 
Det kører bare som det skal, og man får en god latter, men samtidig også et par skub til vores moderne tilværelse. Bravo!

Les Éditons Albert René
22/10 2015



Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu