Fatima el-Ayoubi: Prière à la lune

Fatima Elayoubi skrev i 2006 om sit liv fra hun gik nogle få år i skole i Marokko, hvor hun er født, til hun har fået en tilværelse i Frankrig.

Stilen er meget poetisk, nærmest små prosadigte, men indholdet er alvorligt, da hun på mange måder har følt sig undertrykt gennem sit liv.

Hun bliver skilt, for hun kan ikke tolerere sin undertrykkelse, men nu er der et andet krav: hun skal sørge for sine børn. Hun arbejder på umulige tidspunkter med rengøring og har selvfølgelig svært ved at klare sig i et samfund, hvor hun har svært ved at tale sproget.

Nu følger en kamp mod lægerne, men til sidst kommer hun i gode hænder. Lægen Mme Pezé forstår hende, og hun giver hende lejlighed til at tale og skrive om sit liv. Det ender således med, at hun har gulvkluden i sin ene hånd og pennen i den anden.

En meget klar fremstilling af forholdene for en indvandrer. Hvor er hun egentlig og hvordan skal hun klare sig med de forpligtelser, som hun må bære alene?

Basheri, 2006