Denis Tillinac: Retiens ma nuit

Aller au contenu

Denis Tillinac: Retiens ma nuit

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · 21 Octobre 2015
Sidste år fik jeg læst La nuit étoilée af Denis Tillinac med stor fornøjelse, så det var rart, at han i år har udgivet Retiens ma nuit, der hentyder til en gammel sang med Johnny Hallyday: Retiens la nuit med tekst af Charles Aznavour.
Det er ikke helt tilfældigt, for hovedpersonerne i bogen François og Hélène er begge vokset op 60'erne og har nu begge passeret de 60 år. Deres ungdoms sange var en del af deres liv og ofte et oprør mod forældrene.
Bogen udspilles ved Loire-floden omkring Chaumont og Blois med et par afstikkere til Bourgogne, Paris og Cahors, hvor Hélène er født. Skildringer af floden rolige rytme er som bogens rytme, langsom og rolig.
François er læge, men tænker på pension, han er er godt menneske og hjælper de fattige som han møder via sit arbejde. Han er gift med Claire, der kommer fra en fornem slægt i Blois, og de to danner en slags modelpar. Hélène er gift med Franck, der har kæmpet sig frem fra fattige kår. Han satser fuldt ud på sin karriere og omgås nu ministre og kendte politikere.
François er godt tilpas i sit ægteskab, men føler sig på en måde bedst tilpas i selskab med god litteratur af den ældre slags og i sine drømmerier. Hélène føler sig som en anden end sig selv og har tænkt på skilsmisse.
Bogen falder i to dele: Først François der skriver en slags dagbog, hvor han skildrer sit møde med Hélène og den kærlighed, der opstår mellem dem. Hvordan de mødes i det skjulte, og hvordan de må tage stilling til, om det skal fortsætte. Anden del er Hélènes brev til François om, hvordan hendes liv har været, og hvad han betyder for hende.

Det er jo usædvanligt at få skildret kærlighed mellem 60-årige, for den er som mellem unge med det samme følelsesregister, men også med den livserfaring som de begge har. Deres fælles punkter finder de også i kunst og litteratur. Men hvordan kan man forestille sig, at bedsteforældre er utro og tænker på at dyrke sex på bagsædet i en bil? Hvordan kan man føle tiltrækning ved de slidte kroppe? Hvordan kan man dyrke hinanden i det skjulte og stadigvæk bevare sit sociale spil? Dette og meget mere tages op i bogen.
De to dele af bogen og de to fortællere har hver deres stil. François har lange sætninger med stort billedsprog, mens Hélène skriver kortere og mere realistisk. 
Velskrevet og god bog, hvor Tillinac undgår at falde i for meget  romantisk føleri, men viser at kærlighed ikke er bundet til en bestemt alder.

Plon, 2015



Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu