David Foenkinos: Le mystère Henri Pick

Aller au contenu

David Foenkinos: Le mystère Henri Pick

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Lundi 04 Avr 2016
David Foenkinos er atter aktuel med en bog efter sin store succes med Charlotte. Hans nye bog udgivet 1. april er ikke nogen aprilsnar, men en vidunderlig bog om det at læse, om bøger, om kærlighed og om det samfund, vi lever i, tilsat en kriminalgåde. Der er et herligt sammenspil mellem kendte forfattere, kendte folk og traditioner, men også en række fiktive personer, der spiller sammen med de ofte lidt karikerede eksisterende folk som f.eks. Jack Lang og flere forlagsfolk.
Foenkinos er inspiret af den amerikanske forfatter Brautigan og hans ide om at lave et bibliotek med afviste manuskripter. Bogen er opbygget af mange afsnit, hvor vi følger forskellige personer, men efterhånden væves de sammen. Intrigen er indviklet, men starter med en bibliotekar i det fjerne Bretagne, der udvikler Brautigans ideer. Da han dør, overtager hans assistent Magali opsynet med manuskripterne sammen med det kommunale bibliotek.
I næste afsnit falder en ung forlagsassistent Delphine for en bog af en ung forfatter Frédéric Koskas. De bliver kærester, og hans skal præsenteres for hendes forældre, der har et sommerhus i Bretagne. En dag går de ned til biblioteket og finder blandt de afvister manuskripter et efter deres mening hovedværk skrevet af Henri Pick. Han var pizzeriaejer i byen, men er død for nogle år siden. De opsøger nu hans enke og foreslå hende at udgive værket. Det bliver en kæmpesucces, men får konsekvenser for en række mennesker, og det handler resten af bogen så om.
Kriminalgenren opstår ved, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om Henri Pick er den egentlige forfatter. Det er der en lidt falleret kritiker, der går igang med at undersøge. Ganske spændende og uventet slutning.
Foenkinos er god til at skildre de forskellige forhold og kærlighedsaffærer der opstår, god til at holde bogen og læsning i centrum. Han sætter også spørgsmålstegn ved nutidens interesse mere om hvordan bogen er opstået, hvordan forfatteren er, om formen mere end om indholdet.
Foenkinos er altid herlig at læse, og det er en dejlig blanding af litteratur, en god historie og let satire af pressen og den litterære verden.

Gallimard, 2016


Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu