I september 2014 skrev jeg om første bind i serien, og jeg har nu haft fornøjelsen (rædslen) ved at læse de næste tre bind i serien.Der er gode tegninger, en klar fortælling og en historie, der hviler i historiske rammer. Sproget er også fyldt med datidens ord og udtryk.
Hvert bind starter med nogle sider i perioden efter krigen, hvor vi får noget at vide om de overlevende blandt de 8 mænd, der bærer serien. Det er ikke lige spændende at erfare.
Bind 2 hedder Les Chemins de l'enfer, septembre 1914, og her foldes krigens grusomheder fuldt ud, der er dog gode skift til livet i landsbyen,
Bind 3 hedder Les champs d'honneur, janvier 1915. Der er blevet gravet skyttegrave, men nu bliver mændenes deling udvalgt til at være lokkemad for den tyske hær. Alle ved, at det er tæt på at være selvmord. Der er også lidt uro mellem mændene, især Denis og Marice. Deres ære står også på spil.
Bind 4 hedder La tranchée perdue, avril 1915. En nat forvilder Arsène og Jacques sig på en udflugt og opdager, at de pludselig er i en tysk skyttegrav. Der er næsten ingen tyskere der. Så hvad er der galt? Uhyggeligt, for det er starten på et giftgasangreb, det første i krigen.
Serien er fremragende, og jeg glæder mig til at læse videre.
Forlaget Delcourt, 2014-15