C.-F. Ramuz: La mort du Grand Favre et autres nouvelles

To store navne i schweizisk litteratur har givet mig lyst til at læse en lidt ældre sag udgivet i 1970, og det er en stor fornøjelse at læse denne samling af noveller af Ramuz.
Læs først novellerne og derefter den gode indledning skrevet af Jacques Chessex.
Der er nogle meget barske og grumme historier i denne samling, hvor der ofte er tale om tragiske skæbner, der bærer på en skyld som skæbnen hævner. Der er ikke plads til medlidenhed, det skyldige undslipper ikke sin skæbne, og Guds hævn kan være barsk. Nogle historier bliver fantastiske fortællinger f.eks. L'homme et les trois fantômes, der ender med at den onde bliver kvalt af sin egen mor. Der er et par forfærdelige historier om dyr der mishandles Le cheval du sautier og Mousse. Den sidste om en hund der smides ned i en kløft og langsomt sygner hen.
Der er også historier om ulykkelig kærlighed og alderdommen. Det gennemgående er Ramuz' henvisning til alle de dagligdags ting i de små samfund langt ude i bjergene i Schweiz. Vi får nogle tætte skildringer af livet, naturen og de små skæbner der lever i skyggen af de vældige skove og bjerge. Sproget er skarpt og voldsomt, med en naturalistisk fortællers sans for detaljen.
Ramuz er bestemt en forfatter der ikke må gå i glemmebogen.

Le Livre du Mois, 1970