Arnaud Cathrine: Le journal intime de Benjamin Lorca

Aller au contenu

Arnaud Cathrine: Le journal intime de Benjamin Lorca

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Vendredi 05 Jun 2015

Jeg måtte lige læse en bog mere af Arnaud Cathrine, og mit valg faldt på Le journal intime de Benjamin Lorca.

Det er igen en usædvanlig god bog med en speciel opbygning. Den unge forfatter Benjamin Lorca har begået selvmord. Men hvorfor?

Vi får fire beretninger om ham fra to venner, en bror og en eks-kæreste. Den første fortælles 15 år efter hans død, den sidste lige efter hans død.
Ved sin død efterlod han en dagbog, men i sit testamente beder han om at den tilintetgøres og at ingen læser den. Hvad står der så i den dagbog, ja det funderer de fire personer over.

De forskellige beskrivelser af Benjamin afslører et menneske, der på mange måder har levet under en række masker, både selvpåtagne og andre anbragt på ham. Et menneske der har svært ved at leve i en moderne verden og derfor søger skjul.

Bogen er særdeles velskrevet og vi får de fire personernes forskellighed at føle gennem deres måde at skrive på. Vi kommer også tættere på Benjamin gennem en række indirekte blikke.
Kan absolut anbefales.


Collection Verticales, Gallimard




Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu