En forfatter jeg ikke har læst noget af før, men et rart bekendtskab. Bogen jeg har fået fat på er fra 2008, hvor den fik en Prix Découverte. Han har senere skrevet flere roste værker.

Antoine Saint-Bernard, psykiater, er bogens hovedperson og jeg-fortæller. Han er 48 år, har kone, et hold tvillinger, en svigermor og en storebror, der er arbejdsløs, en sekretær der ikke kan lide ham. Han er i en krise, for han synes ikke at han kan klare det mere, og alderen truer. Hans arbejde er ok, men familielivet forfærdeligt. Han har en enkelt god ungdomskammerat Félix, der har en bar/restaurant, er en dameven og én der ikke ser så alvorligt på tilværelsen som Antoine.

Vi følger nu Antoine der vil prøve at læse historie på Sorbonne, og her får vi nogle sjove indblik i undervisningsformen og professorerne. Han får Félix med, der selvfølgelig straks får venner og en kæreste (han har en kone der er stærkt bekymret for fremtiden).

Der er også en tur rundt omkring klinikken og patienterne, konens sidespring og et uventet møde med en lærer der giver ham en dumpekarakter.

Fornøjeligt skrevet, mange skæve indlæg og en stor indføring i psykologi og hospitalsverdenen.

Vil bestemt læse flere bøger af Sénanque!