Anna Gavalda: Billie

Anna Gavalda ligger øverst på hitlisten med sin nye roman: Billie, så den følte jeg, at jeg måtte læse den, selv om jeg ikke er nogen decideret fan af hendes seneste værker.
Men dette er dog den værste bog af hende jeg har læst. Den særdeles nuttede forside kan få enhever til at studse, er det en børnebog. Når man går i gang med læsningen bliver man hurtig klar over, at den ikke er for børn, hvis man tæller antallat af bandeord.
Det handler om en ung pige Billie og hendes homoseksuelle ven Franck, der ved et uheld er styrtet ned i en afgrund under en udflugt i Cevennerne. Hun tror, at han er døden nær, og hele natten tilbringer hun med at tale til en stjerne om deres opvækst. Det er i et sprog der skal afspejle hendes opvækt i en sigøjneragtig lejr. Moderen er stukket af og faderen drikker. Franck kommer fra lidt bedre kår, men har en far der er sur på alle og en mor der er psykisk ustabil. Disse to unge kommer hinanden nærmere, da de for klassen skal spille en scene fra Mussets On ne badine pas avec l'amour.
Billie fortæller i et sprog der indeholder alle slangsprogets værste gloser, men kan samtidig udtale sig formfuldendt og sammenhængende. Det virker underligt og Gavalda er slet ikke i stand til at fuldføre det. Det virker dybt utroværdigt og dillettantisk (jvf navn på forlaget).
Det hele ender skam lykkeligt som al triviallitteratur. Mit bedste råd er ikke at bruge tid på at læse dette dybt mislykkede værk. Mit eksemplar er billigt til salg, hvis I ikke kan lade være.

Anna Gavalda: Billie : Le Dilettante, 2013