Amélie Nothomb: Pétronille - Bøger jeg har læst - Fransklisten

Aller au contenu

Amélie Nothomb: Pétronille

Fransklisten
Publié par dans Franske bøger ·

Amélie Nothomb er som sædvanlig klar med en ny roman til "la rentrée littéraire", allerede trykt i 200000 eksemplarer! Romanen har den smukke titel "Pétronille", der er fornavnet på bogens hovedpersonen sammen med Amélie selv. Vi har nemlig at gøre med en selvbiografisk og fiktiv beretning med en blanding af realisme og fiktion.
Amélie elsker champagne, men mangler én at drikke den med, og det kan ikke være hvem som helst. Hun møder tilfældigt Pétronille, da hun signerer bøger en dag, og de to indleder et mærkeligt venskab.

De er nærmest modsætninger. Amélie er altid den der glider af og er altid høflig, mens Pétronille siger tingene ligeud og ofte med et bramfrit sprog. Pétronille udgiver også et par bøger og er i det hele taget en gådefuld person. Det er sikkert en udgave af Amélie Nothombs veninde Stéphanie Hochet, men det er i og for sig underordnet.

Bogen har mange fine scener, og en noget overraskende slutning. De to kvinders samtaler er sjove både under indtagelsen af champagne og på deres fælles skitur f.eks.

Der er én af de bedre romaner på det seneste fra Amélie Nothomb, så den bør man læse.

Albin Michel, august 2014



Aucun commentaire


Retourner au contenu