Agnès Martin-Lugand: Désolée, je suis attendue

Aller au contenu

Agnès Martin-Lugand: Désolée, je suis attendue

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Mercredi 27 Avr 2016
Agnès Martin-Lugand er efterhånden blevet en meget populær forfatter, og hendes nyeste værk "Désolée, je suis attendue" skal sikkert føje sig til listen.

Vi starter med at høre om Yaël og hendes fem venner: Alice, hendes storesøster + Cédric, Adrian + Jeanne og Marc. Yaël der er 25 år, har været i praktik på et stort internationalt bureau, hun er oversætter (med en engelsk mor) og har egentlig aldrig være særlig stræbsom og pligtopfyldende. Hendes overraskelse er derfor også stor, da hun tilbydes ansættelse af firmaets dynamiske chef. Sammen med vennerne bliver det fejret i deres sædvanlige bar. Marc og Yaël er ikke noget egentligt par, men gode venner, alligevel bryder hun sammen, da Marc efter denne aften er forsvundet og kan ikke opspores.

Vi springer nu 10 år frem. Yaël er nu totalt ændret: en ung kvinde der er besat af sit arbejde, hun ånder og lever kun for at arbejde for firmaet og dets chef. Hun er klædt som forretningskvinde, er hård ved kollegerne og indtager efterhånden en rolle som næstkommanderende i firmaet. Hun har ikke tid til familie eller venner, arbejder altid og tilbydes også ansættelse fra andre firmaer.
Nu sker der imidlertid noget: tilfældigt løber hun ind i Marc, og så ruller dramaet, der ikke skal afsløres her.

Det er en stor sag at komme igennem (400 sider), undertiden lidt lang men ellers ganske velskrevet og velkomponeret, så læseren holdes i ånde. Der er gode skildringer af Yaël og hendes venner, og langsomt får vi et bedre og bedre kendskab til deres egentlige væsen og karakter. Underholdende, nutidig og følelsesmæssig stærk roman. Kan anbefales.

Éditeur : MICHEL LAFON (2016)



Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu