Jean Echenoz: Au piano

Allerede i starten af bogen får vi at vide at hovedpersonen, den berømte pianist Max, skal dø en voldsom død om 22 dage.

Max bryder sig ikke om at optræde for publikum, og hans impressario har hyret Bernie til at holde øje med ham før en koncert. Max må ikke drikke for meget, han skalk narres ind på koncertstedet og skal nærmest skubbes ind på scenen. Når først Max er gået igang med at spille, kører det bedre for ham, for han har det ligesom i fingrene.

Max bor i et hus med sin søster, har en gammel drøm om en pige, Rose, som han blev meget forelsket i under sine studier, men inden det blev til noget mellem dem, flyttede hun. Max har altså en drøm om at finde Rose, mens musikken er blevet et erhverv.

Bogen er i tre dele (satser), hvor vi starter på jorden, derefter i himlen og tredje sats er atter på jorden men med en ny identitet.

Jeg vil ikke afsløre for meget, for at læse bogen er som at høre et stykke musik som man selv skal identificere sig med og leve sammen med. Hvad der der galt med Max ? Hvorfor søger han efter Rose eller andre kvinder? Hvad er himmel og helvede?

Der er virkelig meget at tage fat på i denne glimrende roman, hvor det meste af handlingen foregår i Paris, men vi er også et smut i en himmel, der ligner et hospital, og i Sydamerika.

Les Editions de Minuit, 2003