Grégoire Delacourt: Les quatre saisons de l'éte

Aller au contenu

Grégoire Delacourt: Les quatre saisons de l'éte

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · 20 Juin 2015

Sommeren 1999 opleves med en noget speciel trussel, der hænger over hovedet på alle, for Nostradamus har spået verdens undergang ved årets udgang!

Stedet er Touquet, det kendte badested, hvor fire par oplever kærligheden i en eller anden form. Der er par på 15, 35, 55 og 75 år, der ikke direkte kender hinanden, men som alligevel kommer til at påvirke hinanden på en eller anden måde.

Det er imponerende godt sat sammen, hvor vi springer fra det ene par til det andet, får deres baggrund og fortid, men også deres nutid (2015) for netop at vise, hvordan sommeren indeholder de fire årstider.

Grégoire Delacourt, der nu har flere bestsellere i sit forfatterskab, gør det igen, for han mestrer iscenesættelse samtidig med, at han kan beskrive landskabet ved havet og den helt specielle feriestemning der er den 14. juli.

Foruden Touquet og den 14. juli er der endnu et mødested for de fire par nemlig sangen "Hors Saison" af Francis Cabrel, der jo også griber ind i billedet af årstiderne.

En vældig god roman som jeg kan foreslå, at man får læst i løbet af sommerferien.

J.-C. Lattès (2015)



Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu