Denis Tillinac: La nuit étoilée

En roman der fører én rundt i Frankrig, i kunst og i litteratur. Vi er blandt andet i Paris, ved Loire, i Provence og hvert sted giver nye vinkler på bogens tema: ser vi i dag kun stjernerne som lys på skærmen og ikke det der er bag, det metafysiske, det usigelige, det religiøse.
Romanens tre personer vender det moderne ryggen og søger trøst i kunst og litteratur. Forfatteren Marcile, vennen og forlæggeren Victor der begge er omkring 60 samt Claire, en smuk og intellektuel kvinde omkring 40 år gammel, danner de tre musketerer, der afsøger Frankrig for at finde den sjæl som de mener er forsvundet. Claire er betaget af Macile, og binder ham til sig i et slave-herre forhold, hvor hun er slave af egen vilje. Det er ikke kun et erotisk mønster, men snarere et fællesskab for at modstå det tab af dybde og overfladiskhed der karakteriserer vor tid.
Man skal have sin kunsthistorie, litteraturhistorie og kort over Frankrig i nærheden, når man læser denne roman, men efterhånden bliver man grebet i denne søgen efter et mål i tilværelsen. Det er ikke penge, sex eller en glemsel af fortiden, snarere tværtimod.
Personerne har rødder og dybde, de har et mål, et krav og en moral og æstetik, der fanger. Vor tids stereotyper med feminisme, penge og overfladiskhed får en barsk behandling, men alligevel er det personer der kommer os ved og som rummer en del af os.
Stjernehimlen er af Vincent van Gogh.
L’avant-dernier soir il a voulu que nous allions à Arles pour retrouver l’endroit où Van Gogh a pu peindre sa nuit étoilée. Une fête foraine occupe la place Lamartine, des caravanes encombrent le quai mais les étoiles sont là. « Dieu était juste derrière. Quand il l’a perdu de vue, il n’y avait plus que des corbeaux sur le champ de blé, à Auvers. »

Kan anbefales at læse, men tag tid til det.
Plon, 2013