Delphine de Vigan: D'après une histoire vraie

Er den så stadigvæk på den selvbiografiske vinkel, ja hovedpersonen og fortælleren hedder Delphine, hendes kæreste hedder Francois og er litteraturanmelder. Det er Delphine de Vigans mand også. Fortælleren er forfatter og har lige haft stor succes med en roman, der har rod i det selvbiografiske. Alt synes altså at være på plads til en fortsættelse.

Men nu starter der så en psykologisk thriller af format, for Delphine føler sig lidt usikker og alene efter sin succes, kan ikke rigtigt skrive mere, men bliver så veninde med L. Vi får aldrig hende fulde navn, hun hedder kun L. i bogen. 

Denne L. overtager mere og mere Delphine og overtager næsten hendes identitet. Det er denne kamp, som vi ikke vil afsløre nærmere her, der griber læseren og fører os gennem en utrolig spændende og uhyggelig "kamp" mellem de to kvinder. 

Bogens temaer er på den ene side denne dobbelthed og dobbeltgængerfunktion, som kendes fra andre værker, men som titlen antyder, så er det også en historie om sand/falsk. Hvorfor er det, at vi så gerne vil læse noget, hvor det vises, at det bygger på noget der er sket? Hvorfor er fiktion ikke nok i sig selv, og hvorfor kan nogle tro, at fiktion er den rene sandhed?

Det er en utroligt velskrevet og aktuel bog. Det ligner én af de store priser i årets "rentrée"

JC Lattès, august 2015