Valérie Tong Cuong: Providence

Aller au contenu

Valérie Tong Cuong: Providence

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Mardi 17 Fév 2015

Da jeg syntes vældig godt om Valérie Tong Cuongs nyeste bog, fik jeg lyst til at læse en lidt ældre udgivelse fra 2008, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Hun er enormt god til at sætte et puslespil op med forskellige personer, der på én eller anden måde krydser hinandens veje.

At det i denne udgave næsten udlægges som forsynets spil, gør det jo kun mere interessant. Der er fire hovedpersoner i bogen, Marylou der er sekretær og alenemor, en kendt arkitekt Albert, der trues af en kræft og kun har få måneder tilbage, Prudence, der er en dygtig advokat, men hun er sort og har problemer med mandeverdenen og endelig Tom, der er filminstruktør, der er håbløst forelsket i Libby. Sidstnævnte udnytter ham dog som hun udnytter alle andre.

Der er en række ulykker: en selvmordsforsøg i metro, et bombeattentat, en violet makronkage og et cykeluheld, der sætter gang i handlingen. Det er forrygende godt skrevet, og hvordan det lykkes for forfatteren at få alle led knyttet sammen, må I selv læse.

En spændende forfatter, der med gode og præcise billeder og personkarakteristikker, giver et skarpt syn på f.eks. behandlingen af kvindelige ansatte, forældre-børn, moderne menneskers stress etc.

En særdeles fint opbygget historie, der griber læseren og fører vedkommende med, man må simpelt hen vide, hvad der så ker.

Stock, 2008



Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu