Régis Jauffret: Bravo

Aller au contenu

Régis Jauffret: Bravo

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Vendredi 31 Jul 2015
Régis Jauffret har skrevet en novellesamling, der drejer sig om folk i en høj alder (60+), der ofte har et konkret forhold til døden, men med meget forskellige indstillinger.

I bogens seksten noveller er døden hovedpersonen, og de personer der forbindes med den, er meget forskellige: galninge, vise folk, sympatiske og usympatiske blandes godt og grundigt. Nogle noveller er meget filosofiske, analyserende, men de bedste er faktisk de noveller, hvor en sort humor gennemsyrer fortællingen eller de historier, hvor en sørgmodig poesi får lov at udfolde sig.

Der er meget modbydelige historier om kastration og pædofili, som har ramt hovedpersonerne. Der er en smuk historie om to ældre homoseksuelle, hvor den raske vil følge den syge i døden. En sjov historie er om et ældre ægtepar omkring de 90, der vil holde en uforglemmelig juleaften for børn, børnebørn, oldebørn etc. Det bliver sandelig også en uforglemmelig aften!

Det er alderdom og død, der er temaer, men at vi også træffer en frisk dame på 125 år eller 5x25 som hun siger, der bliver skældt ud over sine høje alder af en ung journalist, der også er ved at myrde hende, det er da også forfriskende.

Det er meget velskrevne noveller, med et fantastisk billedsprog og en grumhed, der næsten kan være for meget. Lidt ujævne tekster, men de bedste er helt i top!

Editions duSeuil, 2015


 


Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu