Olivier Adam: Peine Perdue

Aller au contenu

Olivier Adam: Peine Perdue

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Vendredi 05 Sep 2014

Olivier Adam har skrevet en god roman, der foregår ved Côte d'Azur ved et lille badested der har et vældigt liv om sommeren, men når turisterne er væk, virker det noget dødt.

Byen har et fodboldhold, der har kvalificeret sig til kvartfinalen i pokalfodbold, men holdets stjerne Antoine er noget ustyrlig. Han brækker næsen på en modspiller og får karantæne. Samme aften er der et enormt stormvejr, flere dør og Antoine bliver slået ned med et voldsomt kraniebrud.

Der sker altså pludselig en masse, og vi få nu kapitler med implicerede personers tanker og følelser. Det er de unge der er vokset op med sol og sjov om sommeren, men uden større ambitioner. Piger der er blevet tidligt gravide og nu hænger på børnene. Mange er uden håb og pejlemærker.

De lidt ældre har problemer med ægteskabet, er blevet skilt, har et uafklaret behov for tryghed. Har problemer med børnene.

Bogen er skrevet med en stor indlevelse, men uden pegefingre. Det er en registrering af Frankrig nu og en fortabt generation. Der er få håb tilbage, men der er da fodboldholdet der kommer langt i turneringen, men det er de spildte kræfter, da de senere falder sammen.

Der er mange flere temaer i bogen, som jeg kun kan anbefale.

Flammarion, aúgust 2014



Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu