Michel Houellebecq: Non réconcilié (Anthologie personnelle 1991-2013) - Bøger jeg har læst - Fransklisten

Aller au contenu

Michel Houellebecq: Non réconcilié (Anthologie personnelle 1991-2013)

Fransklisten
Publié par dans Franske bøger ·
Tags: Houl

Michel Houellebecq er nok mest kendt som romanforfatter, især efter at han vandt Goncourt-prisen, men han debuterede faktisk som digter.

I denne antologi, som han selv har udvalgt, er der ikke tale om en kronologisk udvælgelse, men om en sammenstilling af digte på tværs af kronologien, men samlet i tematiske cirkler.

Houellebeck udtaler selv, at som digter er han båret af følelser, næsten anelser, umiddelbarhed og uskyldighed. I romanerne derimod er det intellektet, der er bærer, ofte støttet af bidende ironi og kritik.

Houellebecks digte er centreret om store temaer som verdens absurditet, død, intethed, tomhed og kærlighed. Der er nogle stærke digte om forladthed og en slags programerklæringer.

"Il faudrait traverser un univers lyrique
Comme on traverse un corps qu'on a beaucoup aimé
Il faudrait réveiller les puissances opprimées
La soif d'éternité, douteuse et pathétique."


Der er brugt stort set alle lyriske former og i emner kommer vi langt omkring fra HLm og frysere til la grâce immobile og det immaterielle.

Gå på opdagelse i samlingen, der understreger at Houellebecq ikke er slået ud, han er stadigvæk "non réconcilié" og har oplevet disse øjeblikke af "la possibilité d'une île."

Lorsqu'il faudra quitter ce monde
Fais que ce soit en ta présence
Fais qu'en med ultimes secondes
Je te regarde avec confiance


nrf, poésie Gallimard 2014



Aucun commentaire


Retourner au contenu