Marie Griessinger: On reconnaît le bonheur au bruit qu'il fait en s'en allant

Aller au contenu

Marie Griessinger: On reconnaît le bonheur au bruit qu'il fait en s'en allant

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · 24 Mars 2015

En lang titel til en debutroman, men den er på alle måder velvalgt. Bogen, der er præget af forfatterens egne oplevelser og faderens tiltagende sygdom, er bygget op af en række kapitler, der springer i tid og sted, men når man får dem samlet efterhånden som læser, forstår man, at hun skildrer sine forældres liv fra deres fødsel over perioder med store glæder og få sorger til katastrofen rammer dem, da de er i 70'erne.

Faderen er begyndt at blive lidt mærkelig, og efterhånden finder man ud af, at han er ramt af Lewy Body demens, der er en ondartet blanding af Alzheimer og Parkinson. Den kan ikke helbredes, men medfører personens trækken sig tilbage i sig selv, svækkelse af kroppen og mangel på evnen til at tale.

Denne triste del opvejes til dels af den lange og smukke kærlighedshistorie mellem forældrene, begge født i Algeriet. Hun blev gift, fik to piger og underviste i Tahiti, hvor Maries far møder hende. De falder totalt for hinanden, hun bliver skilt og efter en tid, hvor han er i Paris, bliver de endelig gift og lever et spændende liv sammen.

Han er en form for havbiolog og er udstationeret i Tahiti. Han får senere arbejde i Fransk Guyana, og Marie husker de vidunderlige oplevelser i junglen, da de er højdepunkter af lykke. Senere får han arbejde i Paris og tilsidst flytter de til Sydfrankrig, hvor moderen forsøger at passe ham.

Marie Griessinger skildrer deres lykke og ulykke med små historier og eksempler, og fortæller også hvor svært det er for hende at se sin far forsvinde. Hun har aldrig haft et særlig tæt forhold til ham, for han er ikke én der udtrykker sin følelser altid. Men netop nu, hvor lykken er på vej væk, bliver hun bevidst i fuld grad om sin lykkelig barndom og om et helt usædvanligt kærlighedsforhold, som hendes forældre har.
Meget smuk og sørgelig bog, der endnu en gang viser, at man skal gribe lykken og nyde den, førend den forsvinder. Flot debut!

Albin Michel, 2015



Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu