Malene Rydahl: Heureux comme un Danois - Bøger jeg har læst - Fransklisten

Aller au contenu

Malene Rydahl: Heureux comme un Danois

Fransklisten
Publié par dans Franske bøger ·

Malene Rydahl debuterer som forfatter med denne både personlige og almene beskrivelse af hvorfor danskere rangerer så højt på listen over lande med lykkelige mennesker.

Hun har skrevet den på fransk, da Paris er hendes by nu, hvor hun har levet i mange år. Oprindelig er hun fra Aarhus, men som 18-årig tog hun skæbnen i sin egen hånd og søgte ud i verden.

Den nu 37-årige Malene Rydahl er kommunikationsdirektør i den amerikanske hotelkæde Hyatt og har nu boet i Frankrig 19 år.

Der er en del af hendes egen historie i bogen, da hun bruger sig selv og sit eget liv som et eksempel på, hvordan hendes danske base er grunden til at hun føler sig lykkelig, men ellers er bogen skrevet omkring 10 nøgler som hun anser som forklaringen.

Den vigtigste er nok "la confiance", vi har tillid til hinanden og til offentlige instanser, derefter kommer  "l'éducation", hvor vi opdrages til at være kritiske, "la liberté/l'autonomie personnell" er den tredje nøgle. Men vi kan jo allerede nu se, at det jo ikke er det rene paradis, når man ser på forholdene nu. Er tilliden ikke svækket betydeligt til politikere som Lars Løkke, er vi tilfredse med den nye skolereform og den måde lærerne blev banket på plads? Har vi egentligt ret meget tilbage af vores frihed?

Det er spændende at læse denne beretning fra en dansker, der har mulighed for at se det udefra, men der er sandelig ting der kan sættes til debat.

Bogen er i øvrigt fint dokumenteret, og det afsluttende afsnit er en vældig konklusion, hvor de ti begreber som bogen omhandler bliver sat i et større perspektiv.

Den velskrevne bog bør indgå i diskussion om vores samfund og liv, ikke blot i Frankrig og Danmark, men verden rundt.

Udgivet på forlaget Grasset





1 Commentaire
Vote moyen: 110.0/5
Henrik Sparre-Ulrich
2014-09-29 16:27:19
J'ai lit ce livre avec pleasure et est d'accord que c'est dommage que il n'existe pas en anglais au en danois. Je veux bien recommendé qu'il existe par examples 100 copies a distribuer sur chaque ambassade ou consulat danois du monde.


Retourner au contenu