Jean Claude Izzo : Chourmo/Solea

Aller au contenu

Jean Claude Izzo : Chourmo/Solea

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · 14 Janvier 2016
Med stor fornøjelse har jeg fået læst de to sidste bøger i trilogien om Fabio Montale. Tidligere har jeg omtalt Total Kheops, hvor Fabio er politikommisær. I andet bind Chourmo har han pensioneret sig selv, veninden Lole har forladt ham, så der er kun livet i den lille hytte og turene i båden tilbage.

Men da en kusines dreng bliver dræbt samtidig med en historiker fra Algeriet, sætter handlingen i gang, og Fabio sætter sig for at lave et parallelt opklaringsarbejde. Det bliver barsk, og han må ofte spørge sig selv om, hvad det er han er blevet involveret i. Heldigvis er det den gamle Fabio, lettere drikfældig, livstræt og dog med øje for Marseille, selv om det er for forandret fra hans barndomsby. Dengang var man på en måde i samme galej (chourmo) og prøvede sammen at komme til at leve i den nye by. Nu er tingene forandret.

Det tredje bind Solea er afslutningen på trilogien. Det starter så fint med en god oplevelse på en bar, hvor ejeren sørger for god musik (Solea er et nummer med Miles Davis), Fabio vækkes lidt til live af den dejlige Sonia, men da hun kort efter bliver fundet med halsen skåret over, starter endnu et åndeløst kapløb for dels at holde sig i live dels for at få udryddet nogle koldblodige mordere.

Denne gang bliver det måske en for stor bid for Fabio, for det er mafiaen han er oppe mod via veninden Babette, der har skrevet en afslørende bog med stærke beviser. Mafiaen har i den grad sat sig på alt fra kendte politikere til virksomheder, der kan hvisvaske deres narkopenge.

Det der griber ind ved læsningen af trilogien er skildringen af Fabio Montale, hans afstand til en verden, der er mere og mere ond, hans glæde ved mad, vin, whisky, poesi og musik, hans kærlighed til Marseille der på mange måder er hovedperson i bøgerne.

Det er de store temaer som mafiaen, kriminalitet, vold, narko, indvandrerne og den opblomstrende Front National mm. der indtager en stor plads og gør trilogien til meget mere end en krimi-serie.
Bør absolut læses.

Folio, Gallimard 2006


Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu