JEAN-CHRISTOPHE RUFIN: Le collier rouge

Aller au contenu

JEAN-CHRISTOPHE RUFIN: Le collier rouge

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · 30 Mars 2014

JEAN-CHRISTOPHE RUFIN:Le collier rouge er en særdeles god bog, der også tager udgangspunkt i 1. Verdenskrig.

I en lille by sidder der en enkelt fange i byens fængsel. Året er 1919, og han er anklaget for at have krænket nationen. Foran fængslet er der en hund der gør dag og nat.

En tidligere soldat, nu dommer, aristokrat, skal prøve at få afgjort sagen. En anden vigtig person er en ung kvinde, der bor ude på landet, og som har revolutionære tanker. Hun giver ly til personer der er eftersøgte.

Der er tre personer og midt iblandt dem er hunden, der rummer nøglen til en forståelse af dramaet.

Historien fortælles enkelt og kronologisk, men det varer længe, førend vi når frem til den fulde sandhed. Det er næsten som at følge en dommers langsomme optrevling af en sag, bortset fra at denne dommer også lade sig følelsesmæssigt involvere.

Det er en historien om troskab, men også om hvad det menneskelige er i modsætning til det dyreriske. Hvordan har krigen egentlig påvirket de deltagende soldater? Vi får skildret de umenneskelige forhold, men på en anden måde end ellers i denne nøgterne skildring. Hvad er dyrisk, hvad er menneskeligt ?

Bogen er hurtigt læst, for man kan ikke slippe den, når først man er startet. Men den sidder stadig i én lang tid efter. Formidabelt skrevet og rig på eftertanke.

Collection Blanche, Gallimard
Parution : 27-02-2014



Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu