Franck Courtès: Sur une majeure partie de la France
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Mardi 29 Mar 2016
Bogens titel "Sur une majeure partie de la France" får én til at tænke på de daglige vejrudsigter, og det har også en betydning for bogen.Bogen indledes med at Franck vil vise nogle venner, hvordan det er ude på landet ved en lille landsby Montcerf, hvor hans forældre en gang havde en lille sommerbolig. Stedet har præget Franck og rummer minderne om en uspoleret natur, oplevelser med byens unge og et stor frihed.
Hans nuværende venner bliver dog noget skuffede, da det regner, og pløret på vejene er man jo ikke vant til som Parisboer.
Bogen begynder nu at skildre, hvordan byen og naturen var før gennem nogle få personer: Quentin, der er lettere handicappet og derfor lidt udenfor. Han klarer sig dog uden besvær i naturen, hvor han hjælper faderen. Gary er en anden dreng, der er meget voldelig. Deres veje krydses, da narkoen gør sit indtog i området, der efterhånden forvandles til en forstad til Paris. En pige Anne, der bliver gravid med Quentin, der ikke vil vedstå sig barnet, kommer også til at danne et knudepunkt.
Bogen skildrer i skiftende kapitler de unges udvikling. Samtidig får vi et billede af et landskab og en natur, der mere eller mindre ødelægges gennem bebyggelse af socialt boligbyggeri og anlæggelse af af fabrikker med industrialiseret fremstilling af kyllinger. Forfatterne giver indimellem sine overvejelser og fordømmelser luft.
Et enkelt citat: "L’industrie agro-alimentaire bouleversait le rapport des paysans à leur terre. Ils exigeaient de celle-ci des rendements que seul l’emploi de produits chimiques pouvait assurer. On lisait moins le ciel et les nuages que les étiquettes des bidons de produits dopants. Le vent, la pluie et le soleil moins craints que le banquier. On ne voulait pas mieux, on voulait plus."
Bogens opbygning med skiftende hovedpersoner og forfatteren er med til at opbygge en spænding, for der er flere typer forbrydelser i forløbet. En egentlig spænding opstår også mellem de to hovedpersoner. Man kan så være mere eller mindre enig med forfatteren, men vi får set den forandring af det franske land, som er sket gennem de sidste 30-40 år.
Bestemt værd at blæse
JC Lattès, januar 2016
Il n'y a toujours pas de critique.