Emmanuelle Bayamack-Tam: Je viens

Je viens er en stor roman fortalt gennem tre kvinder: Charonne, der er adopteret af endnu en fortæller :Gladys, der er gift med Régis. Den tredje fortæller er Nelly, der er mor til Gladys.
Bogen foregår næsten udelukkende i et stort hus i Longchamps-kvarteret i Marseille. De tre fortællinger strækker sig næsten over de seneste 100 år.

Charonne starter og er vel bogens mest positive person. Hun er adopteret, da Gladys og Régis ikke kan få børn. Hun er sort og bliver en stor frodig pige. Hendes forældre, der slet ikke kan klare at have hende forsøger at levere hende tilbage, men får afslag. Charonne beslutter sig dog for at leve på trods af dette og forsøger at skabe bedre forhold i familien, der er ved at gå op i sømmene. Bedstefaren, Charlie, er racist og bryder sig ikke om hende, mens bedstemoren Nelly tager hende til sig som den eneste. Nelly er en tidligere feteret filmstjerne, men er nu ved at falme helt hen.
Familien er rig, og er blevet rigere gennem giftermål. De kan altså leve af deres formue og har en stor stab af tjenestefolk. Gladys og Régis forskanser sig nærmest i den øverste etage, når de ikke er på rejser i Asiens stepper. Det er nemlig et par, der er meget opmærksomme på sundhed og sunde spiser. Ja, der er mange forviklinger og mange problemer som alle på nær Charonne forsøger at skjule, men deres løgne og fordrejelser bliver sat på en prøve i hendes selskab.
Der er også et gammelt kontor, hvor de tre kvinder hver møder en ånd/spøgelse som de kommer i kontakt med. Myter og eventyr spiller også ind i denne rige fortælling, men emner som racisme, alderdom, udnyttelse samt mangel på kærlighed giver den dybde.
Romanen er fantastisk godt skrevet og komponeret, nogle afsnit bedre end andre, så en lidt kortere udgave havde nok været at fortrække. Men ellers er det alt i alt en roman der kan anbefales.

P.O.L
December 2014