Colombe Boncenne: Comme neige

Aller au contenu

Colombe Boncenne: Comme neige

Fransklisten
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · 13 Mars 2016
Colombe Boncenne debuterer med denne lille fine roman, der i høj grad leger med læseren, bogens personer og en forfatter ved navn Émilien Petit.

Det hele starter med at bogens fortællerConstantin Caillaud rent tilfældigt på en udflugt i Bourgogne finder en bog af Émilien Petit med titlen Neige noire. Da han kender forfatterskabet grundigt, bliver han meget overrasket, køber den straks og bruger natten til at læse den.

Tilbage i Paris begynder han at undersøge noget om denne titel, men han kan intet finde, forlaget kender den ikke, en veninde Hélène, der arbejder i bogbranchen, kender den heller ikke. Constantin er ved at gå ud af sit gode skind, han er bogholder og plejer at kunne finde logiske svar på sine spørgsmål.
Problemet er også, at bogen er blevet væk for ham, så han har ingen konkrete beviser mere. Han skriver til forfatteren, der har trukket sig ud af rampelyset og bosat sig i en afsides flække.
Vi får endda nulevende forfattere inddraget bl.a. Jean-Pierre Toussaint, så det får os til at føle, at det er en virkelig begivenhed.

Det er en meget spændende måde at skildre de uklare grænser, der undertiden er mellem virkelighed og fantasi og indbildning. Det er meget elegant skrevet og komponeret, så det må siges at være en fin debut.

Buchet-Chastel, 2016


Il n'y a toujours pas de critique.
0
0
0
0
0

Retourner au contenu