Anne Icart: Ce que je peux tedire d'elles
Publié par Jens Peder Weibrecht dans Franske bøger · Jeudi 14 Jan 2016
« Ce que je peux te dire d'elles » er en slags familiesaga, specielt kvindernes historie fra 1950'erne til omkring 2012.Der er Babé, Justine og Angèle, to søstre og en kusine, og fælles for dem er, at de er blevet opdraget uden en mor. Søstrenes mor er død og Angèles mor er taget til USA. De tre opdrages nu ude på landet i det sydvestlige Frankrig af bedstemoren, og vi følger deres videre skæbner, der bestemt har både op- og nedture.
Justine bliver en kendt modeskaber i Toulouse, Angèle kendt journalist og Babé bliver i første omgang rigt gift. Justine er feminist og deltager i demonstrationer for kvindernes frigørelse, ret til abort mv. Angèle bliver håbløst forelsket, bliver gravid med Blanche, men hendes kæreste dør pludseligt, og alt bryder sammen for hende. Hun bliver manio-depressiv og til tider utilregnelig.
Blanche får altså også en barndom uden en rigtig mor. Hun får dog senere en datter Violette, men de kan ikke enes og datteren bryder med hende. Det er virkelig en række skildringer omkring mor-datterforhold.
Ringen brydes i starten af bogen, da Blanche bliver ringet op af sin svigersøn, der meddeler, at Violette har fået en søn Gabriel. Vi følger nu Blanche i toget til Paris, hvor hun opridser kvindernes historie.
Det er en spændende opbygning, hvor det kronologiske brydes med diverse pauser under togturen og spring i Blanches minder. Kvindeskildringerne er realistiske og samfundsskildringerne synes at være præcise.
Godt fortalt og en dejlig bog at fordybe sig i.
Robert Laffont, januar 2013
Il n'y a toujours pas de critique.